Smukke Japanske plakater fra vores rundrejse

05/02/2025 | Rejser

Jeg vil gerne dele nogle af mine yndlingsplakater fra vores seneste rejse til Japan, hvor min kæreste, fotografen Luca Stefanelli, har fanget nogle virkelig smukke og unikke øjeblikke. Luca har et helt særligt talent for at spotte de gode fotomuligheder og fange unikke øjeblikke, historier og følelser med sit kamera. Og fra vores rejse rundt i Japan i november og december, fik han taget rigtig mange flotte billeder, hvoraf flere af dem nu kan købes som limited edition plakater i hans webshop. Så hvis du drømmer om at få en meget unik Japan plakat til dit hjem, vil jeg klart anbefale dig at tage et kig på hans udvalg.

Mine egne favoritter

Jeg er måske lidt farvet af at billederne er fra en rejse jeg selv har været på, men ikke desto mindre har jeg mine egne favoritter, og ser ligeledes frem til alle dem som endnu ikke er udgivet (men er på vej). Nogle af mine favoritter er disse..

Kanazawa – “Ingen rygning”

Denne er uden tvivl en af mine absolutte favoritter. Det var faktisk også mig selv der spottede dén fotomulighed, da jeg så den japanske mand sidde og ryge lige ved siden af et skilt om at det ikke er tilladt. Jeg fandt øjeblikket fascinerende, da det brød med mit indtryk af det japanske folk som nogle der altid overholder alle regler. For naturligvis, ligesom os her i Danmark, bøjer de også regler nogle gange. Og det kan nemlig være enormt svært at finde steder man må ryge offentligt i Japan, så jeg bebrejder ham ikke. Men det er helt klart et øjeblik der har gjort indtryk og rent visuelt synes jeg også bare det fortæller så meget.

Japan plakat - Kanazawa
Foto: Luca Stefanelli

Kyoto – Fushimi Inari-Taisha #4

En anden af mine favoritter er plakaten med dette fotografi fra Kyoto som viser Fushimi Inari-Taisha, der nok er en af de mest ikoniske og genkendelige steder i hele Japan. De smukke røde torii porte fremstår flot og i et utal der virker som en uendelighed. Det er nok også mit yndlingssted i Kyoto, og det føltes langt mere magisk at være der end jeg havde forventet. Så klart en anbefaling hvis du kommer til Kyoto, og hvis ikke, jamen så kan du overveje at se på det derhjemme i form af en smuk plakat.

Japan plakat - Kyoto. Fushimi Inari-Taisha.
Foto: Luca Stefanelli

Naoshima – Naoshima #3

Naoshima er et af de steder der gjorde størst indtryk på både Luca og jeg. Selv her et par måneder senere siger Luca ofte at det er det smukkeste sted han nogensinde har set i hele verden, og han kommer ellers fra Italien der har gudesmukke steder som Como-søen. Men jeg er faktisk helt enig. Naoshima er enormt smuk, magisk og jeg ville ønske vi havde haft mere tid til at opleve øen. Vi skal helt klart tilbage en dag!

På dette fotografi, som nu er blevet til en smuk plakat, ser vi et unikt øjeblik under solnedgangen, hvor en gruppe japanske skolepiger går tur og befinder sig på nogle sten ved havnen. Man kan næsten mærke deres positive energi og høre deres stemmer. I venstre side af fotografiet kan man ane det ikoniske røde græskar som er en af de kunstværker mange tager til Naoshima for at opleve.

Japan plakat - Naoshima
Foto: Luca Stefanelli

Tokyo – Omoide Yokocho #4

Jeg elsker Tokyo. Så simpelt kan det siges. Og et af de steder jeg særligt holder af at besøge engang imellem er Omoide Yokocho i Shinjuku, der ligger mellem skyskrabere og moderne byliv, men føles som en lille smal oase af et Tokyo fra en svunden tid. På plakaten derfra ser vi en ramen-restaurant udefra og kan ane de mennesker der sidder og spiser og taler sammen under hyggelig belysning – et skønt og roligt øjeblik, væk fra storbyens støj og travlhed. Jeg kunne se på dette fotografi for evigt tror jeg.

Japan plakat - Tokyo. Omoide Yokocho.
Foto: Luca Stefanelli

Hirosaki, Aomori – Ginkgo træ i Hirosaki Castle Park #2

Da vi besøgte Aomori tog vi en dagstur til Hirosaki, hvor vi blandt andet kom forbi dette enormt smukke ginkgo træ i Hirosaki Castle Park. Mens Tokyo druknede i menneskemasser ethvert sted med de smukke ginkgo træer, var der her i Hirosaki helt roligt og næsten ingen mennesker. Det gjorde det muligt at nyde synet og energien på en helt anden og uforstyrret måde, og simpelthen blot forblive i nuet. Det er uden tvivl det smukkeste træ jeg nogensinde har set i Japan, og at se jorden være fuldstændigt dækket af de faldne gyldne blade er et syn jeg ikke kan få nok af. Jeg følte mig virkelig heldig i det øjeblik, og jeg er glad for at vi fangede det på kamera også.

Japan plakat - Hirosaki, Aomori. Ginkgo træ i Hirosaki Castle Park
Foto: Luca Stefanelli

Disse japanske plakater er ikke kun smukke kunstværker, men også personlige minder fra vores rejse gennem Japan. Hver gang jeg ser på dem, bliver jeg mindet om de utallige oplevelser og øjeblikke, vi delte, og den dybe forbindelse, vi følte til dette fascinerende land. Hvis du er interesseret i at se flere af Lucas værker eller erhverve en af disse plakater, kan du besøge hans hjemmeside: https://www.lucastefanelli.dk/da/shop/

Var dette indhold brugbart?

Tusind tak for din feedback!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sakura Mobile Travel Sim
Simons Japan

Konnichiwa!

Mit navn er Simon og er din nye inspirationskilde til dit næste Japan-eventyr.

Jeg er en almindelig fyr der altid har været fascineret af Japan. På denne blog deler jeg ud af mine bedste oplevelser, rejsetips, tanker og ikke mindst hvordan man får flettet japanske oplevelser ind i sit liv her i Danmark. Følg denne blog, hvis du ligesom jeg er vild med Japan og deres kultur.