Japansk gastronomi
Oplev den rige og varierede verden af japansk madkultur, fra sushi og ramen til wagyu-kød og matcha-dessert. Opdag hemmelighederne bag de traditionelle retter og få inspiration til at lave dine egne japanske retter derhjemme.
Japanske retter
Japan har den vildeste madkultur som er utroligt spændende at gå på opdagelse i. Her på siden har jeg samlet information om en lang række af disse japanske retter og gastronomiske produkter som du bør overveje at prøve en dag.
Eksempelvis:
Mine rejseoplevelser
SimonsJapan.dk er både en rejseguide og en blog.
På min blog og sociale medier deler jeg ud af mine egne rejseoplevelser som du også kan benytte som inspirationskilde, herunder en masse gastronomiske oplevelser. Du er også altid velkommen til at følge mig på Instagram og evt. stille mig spørgsmål i en kommentar til et opslag.
Planlæg din Japan-rejse
Skal du til Japan i år eller næste år?
Så se min planlægningsguide her med praktisk information, hvordan du bærer dig ad, pakkeliste og andre ting du bør være opmærksom på.
Eksempelvis:
Seneste blogindlæg om japansk gastronomi
En smag på japansk madkultur i Danmark
I sidste uge fik jeg en helt særlig oplevelse: Jeg var inviteret til Washoku & te-ceremoni demonstration på Tokai University European Center i Vedbæk, arrangeret af Japans ambassade i Danmark....
Kaiseki i Kyoto – æstetik, årstider og autentiske smagsoplevelser
Kaiseki-ryori er en kulinarisk kunstform, der inkorporerer japansk gæstfrihed og æstetik, hvor man med alle sanser nyder årstidernes skifte. Oprindeligt udviklet som et let måltid til teceremonien,...
Konbini-mad i Japan du bare MÅ prøve
Japanske convenience stores, eller konbini (コンビニ), som de kaldes på japansk, er meget mere end bare døgnåbne kiosker. De er en integreret del af den japanske hverdag og et sandt paradis for enhver...
Det japanske køkken
Jeg har været så heldig at opleve mange forskellige køkkener rundt omkring i verden, men japansk gastronomi står for mig som noget helt unikt og specielt. Du er muligvis ikke klar over det, men Japans madkultur byder på en utrolig variation og en imponerende dybde af smagsoplevelser, som er sjælden andre steder. Fra de velkendte retter som sushi, sashimi og ramen til de mindre kendte, men lige så delikate retter som okonomiyaki, takoyaki og et væld af lokale specialiteter. Variationen er enorm og hvert område i Japan er kendt for noget særligt som de har perfektioneret – eksempelvis æbler i Aomori, grøn the i Kyoto, fisk og skaldyr i Ishikawa, takoyaki i Osaka, edamame-vanilje milkshake i Sendai osv. Japans kærlighed til mad går langt ud over blot at spise. Det er en kunstform, en del af deres kultur og noget, der fejres dagligt i næsten hver eneste bid. Især er jeg fascineret af måden, hvorpå de præsenterer deres mad på: præcisionen, æstetikken, de friske ingredienser og den omhyggelige tilberedning, som tilsammen skaber måltider, der ikke blot mætter, men også glæder øjet og sjælen.
En traditionel kunstform
At spise i Japan er mere end blot næring; det er en oplevelse af en traditionel kunstform. En tur til en ægte japansk izakaya (pub) vil åbne dine øjne for den sociale og fællesskabsorienterede natur af japansk spisning, hvor små retter deles mellem venner, og samtalen er lige så vigtig som maden. Og så har vi endnu ikke talt om kaiseki, den ultimative form for japansk haute cuisine, hvor hver ret er finjusteret for at afspejle sæsonens bedste og præsentere lokale ingredienser på mest muligt poetiske måder.
Et paradis for madelskere
For madelskere er Japan et sandt paradis. Landet byder på alt fra gadekøkkener, hvor man kan nyde hurtige, lækre retter til rimelige priser, til luksuriøse restauranter, hvor måltider kan nå astronomiske højder både i pris og kvalitet. Hvad enten du er til ramen, karry, yakitori eller de søde mochi, vil du finde det hele her, og ofte med en grad af perfektion, der er svær at finde andre steder. Japan er virkelig et sted, hvor mad ikke blot er mad – det er en del af sjælen, en dyb respekt for traditioner og en evig stræben efter fornyelse. Dette er præcis hvorfor du mindst én gang i dit liv bør opleve japansk gastronomi på egen hånd – vel at mærke i Japan. For selvom du kan få god japansk mad både i Danmark og Europa, er det en helt anden liga i Japan. Her på bloggen og på de sociale medier deler jeg løbende ud af mine oplevelser med det japanske køkken, så følg endelig med for en masse inspiration til din egen rejse eller aftensmad.








