Simons rejseguide til

aomori

Aomori er kendt for sine fantastiske æblemarker, den betagende natur og den unikke kultur, og jeg mener, det er en by, alle bør opleve mindst én gang i livet. 

Simon i Aomori, Japan

Aomori er en af de japanske byer jeg altid savner

Aomori er på min top 3 over byer og områder i Japan. Du har måske aldrig hørt om den, men jeg synes du bør overveje at læse om den, for det er virkelig en skjult perle som de fleste helt overser. Den region som Aomori ligger i får kun 2% af turismen i Japan. Så her er der altså mulighed for autentiske oplevelser uden overturisme, travlhed og oppustede priser. Aomori er kendt for sine lækre lokale specialiteter, unikke og imponerende festival, betagende landskaber og de venlige mennesker. Det er faktisk den by jeg har besøgt næstmest, efter Tokyo. Besøgende kan forvente en ægte japansk oplevelse, hvor natur og kultur går hånd i hånd. 

Mine oplevelser i Aomori

Simons Japan på Instagram

SimonsJapan.dk er både en rejseguide og en blog.

min blog og sociale medier deler jeg ud af mine egne rejseoplevelser fra Aomori som jeg har besøgt rigtig mange gange, men naturligvis også andre steder i Japan, som du med fordel kan benytte som inspirationskilde når du vil planlægge dit eget Japan-eventyr.

Du er også altid velkommen til at følge mig på Instagram og evt. stille mig spørgsmål i en kommentar til et opslag.

Planlæg din Japan-rejse

Tokyo Tower

Skal du til Japan i år eller næste år?

Så se min planlægningsguide her med praktisk information, hvordan du bærer dig ad, pakkeliste og andre ting du bør være opmærksom på.

Eksempelvis:

koeb-japan-rail-pass-i-danmark-til-din-japan-rejse

AOMORIS mange bydele

Vejvisning

Aomori byder på en række forskellige bydele, hver med deres unikke karakterer og charme. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige bydele:

  • Aomori Centrum
  • Hirosaki
  • Goshogawara
  • Nambu
  • Owani
  • Asamushi Onsen

Populære attraktioner i AOMORI

Tokyo Tower

Aomori er fyldt med spændende attraktioner, som besøgende absolut ikke må gå glip af. 

Aomori Museum of Art 

Dette moderne museum, der rummer værker af både lokale og internationale kunstnere, giver et indblik i regionens kultur og kunsthistorie. Det er et must-see for kunstelskere. 

Hirosaki Slot 

Hirosaki Slot er et smukt bevaret slot omgivet af en kæmpe park, der er særlig populær under kirsebærblomstsæsonen. Slottet og parken er perfekte til en hyggelig dag ud. 

Nebuta Festival 

Festivalen, der finder sted hver august, er berømt for sine farverige papirlanterner og traditionelle folkedragter. Det er en spektakulær oplevelse, der fanger byens ånd.

Nebuta Museum WA RASSE

Dette museum er et must-visit hvis du kommer til Aomori. Her kan du nemlig opleve lidt af energien fra Nebuta festivalen, selv hvis du ikke er der under festivalen. Hele museet er dedikeret til festivalen, dens historie og traditioner. Og der er også udstillet en masse af de lanterne der har været med i festivalen, hvilket er et utroligt imponerende syn.

Takayama Inari Shrine

Når de fleste hører navnet Takayama tænker de nok på Takayama in Gifu-præfekturet, men Takayama Inari Shrine ligger faktisk i Tsugaru som er en del af Aomori-præfekturet. Her finder du et smukt og naturskønt område med et tempel der blandt andet indebærer en masse røde tori-gates, lidt som de fleste kender det fra Kyoto. Det er uden tvivl et besøg værd, især hvis man drømmer om at tage smukke billeder med de flotte tori-gates uden en masse turister. Da jeg var der, var der måske 6 personer i hele området, inklusiv mig selv.

Hvor skal man bo i Aomori?

Hotel i Japan

Her er tre anbefalede hoteller i Aomori i forskellige prisklasser: 

Luksushotel: Asamushi Sakura Kanko Hotel

Et yderst skønt ryokan (traditionelt japansk hotel), beliggende i Asamushi Onsen (område) og helt ud til vandet så der er smuk udsigt fra alle værelserne. Her får du fantastisk ryokan-stemning, fænomenal mad og de lækreste onsen-faciliteter.

Mellemklasse hotel: Daiwa Roynet Hotel Aomori

Et moderne hotel beliggende centralt ikke langt fra Aomori station. Her får du god service til en overkommelig pris, samt god plads. Jeg holder personligt meget af Daiwa Roynet hotelkæden, da jeg synes oplevelsen er meget konsekvent og jeg altid har en god oplevelse. Dertil er værelserne mere moderne end mange andre hoteller jeg har boet på i Japan, og jeg er vild med badeværelserne som typisk har et ret stort badekar også.

Budgetvenligt hotel: APA Hotel Aomori-Eki Kencho-Dori

Et moderne hotel beliggende centralt nær Aomori station. Her får du god service til en overkommelig pris. Det er et OK hotel, men forvent ikke alverden.

Daiwa Roynet Hotel Aomori som ligger i Aomori-by.
Jeg har boet her to gange, begge gange i 2024.
Prisen jeg betalte: ca. 1.740 kr. (to personer og 3 nætter).
Positivt: God beliggenhed i i centrum af Aomori-bydelen, god størrelse, rent, nyt og moderne, flot designet hotel, udsigt over byen, meget hjælpsomt personale, parkeringsmulighed hvis man har lejet bil (skal reserveres).
Negativt: Jeg kan ikke komme i tanke om noget.

Sakura Mobile Travel WiFi

Transport i Aomori

Transport

Offentlig transport i Aomori er effektivt og nemt at navigere i. Byen har et godt bus- og tognetværk. 

Her er nogle priseksempler:

Busser: Aomoris bybusser forbinder de vigtigste områder og koster omkring 210 yen (cirka 12 kr.) per tur. Jeg plejer dog bare at gå til de forskellige attraktioner i selve Aomori-by.

Tog: Shinkansen forbindelse til Tokyo og andre byer er tilgængelig. En billet til Tokyo koster omkring 13.000 yen (cirka 800 kr.). 

Metro: Aomori har ikke et metro-system, men busser dækker byens transportbehov effektivt.

Lejebil: Eftersom Aomori er et præfektur med mange naturoplevelser, kan det anbefales at leje en bil til nogle af dagene. Husk at du skal anskaffe et internationalt kørekort for at kunne gøre dette, og at de kun gælder 1 år ad gangen.

Brug Suica og Pasmo rejsekort i stedet for billetter

Det kan virkelig anbefales at anskaffe et Suica eller Pasmo rejsekort til din rejse. Disse optankes i automater på togstationer og gør det nemt at betale for brug af offentlig transport, både i Tokyo og de fleste andre byer i Japan. Grundet global chipmangel kan det til tider være svært at skaffe de almindelige Suica og Pasmo rejsekort, men turistudgaverne Welcome Suica og Pasmo Passport kan altid skaffes – forskellen fra de normale udgaver er at turistudgaverne udløber efter 30 dage og at eventuelt indestående ikke kan udbetales. Foruden de fysiske udgaver kan man opsætte Suica digitalt på iPhone i Apple Wallet – muligheden er dog ikke tilgængelig på Android-telefoner, da Androids solgt uden for Japan ikke har den nødvendige chip. Så Android-ejere skal skaffe et fysisk Suica eller Pasmo (evt. turistudgaven).

Sådan bruger du Suica og Pasmo rejsekort

Selve brugen af disse rejsekort er, at du scanner dig ind og ud på samme måde som vi kender det i Danmark. Du kan i Japan heldigvis sjældent glemme at tjekke ud, da de fleste stationer har en fysisk barriere der først åbner når du tjekker ud. Og hvis noget går galt, er der altid personale der kan hjælpe, eller en venlig lokal der kommer til undsætning (har jeg selv prøvet flere gange på mine første ture). Husk at tanke kortet op løbende i automater på togstationer, og hvis du har turistudgaven (Welcome Suica eller Pasmo Passport) så overvej at ikke tanke for meget op på det, da indestående saldo ikke kan udbetales.

Rejsekort som Suica og Pasmo kan ikke deles mellem flere personer. Det vil sige at hver rejsende skal have sit eget.

Du kan også benytte Suica og Pasmo som betalingsmiddel i rigtig mange drikkevareautomater og butikker. Fordi det er super praktisk, bruges jeg faktisk ofte mit Suica eller Pasmo kort som betaling til dette, eksempelvis når jeg køber noget at drikke på farten eller betaler i en konbini (convenience store) såsom 7-Eleven, FamilyMart og Lawson.

Hvad skal man spise i Aomori?

Ramen

Aomori har mange lokale retter og specialiteter, som du bør prøve:

Aomori Æbler

Aomori er kendt for sine lækre æbler. Du kan smage dem friske eller finde dem i cider og desserter i lokale caféer. .

Miso Katsu

Miso Katsu er en lokal variation af den berømte ret, fremstillet med en cremet miso-sauce. Prøv den hos en lokal izakaya (japansk pub) for en autentisk oplevelse.

Katsu curry 

En populær ret i Aomori, Katsu curry kombinerer sprød karrypaneret kød med en fyldig karrysauce. Der er mange små restauranter, der serverer denne ret, især i Aomori Centrum.

Wagyu middag (personlig favorit) 

Denne anbefaling er ikke en særlig Aomori-specialitet, men på mit første besøg i Aomori kunne jeg den første aften ikke få bord der hvor jeg havde planlagt at spise aftensmad, så jeg gik rundt i byen og valgte et andet sted ud fra vibes. Der kom jeg forbi restauranten Uguisu, hvor jeg endte med at få mit bedste måltid i Japan nogensinde. Jeg kommer tilbage her hver gang jeg besøger Aomori, fordi det simpelthen er så godt.

Cider

Selvom jeg har nævnt Aomori æbler allerede, så synes jeg cider fortjener sin egen plads på denne liste. Cider er nemlig ikke særlig udbredt i Japan og er mest en Aomori-specialitet, netop fordi deres æbler er så overlegne. Hvis du kigger efter det andre steder i Japan, vil du også ofte se at der står på produkterne med æble, at æblerne er fra Aomori. Og ja, deres cider er fantastisk! Hos A-Factory i centrum af Aomori-by, kan du desuden prøvesmage nogle af verdens bedste japanske cider varianter – det kan varmt anbefales!

Kammuslinger

Aomori er også særligt kendt for deres kammuslinger. De er helt fantastiske og kommer i forskellige versioner. Jeg er særligt glad for de dybstegte kammuslinger som jeg typisk spiser i restauranten Washoku Restaurant Kakigen. Det er en lille restaurant med et kort åbningsvindue som laver japansk mad. Den drives af et ældre ægtepar, der kun taler japansk – men hvis man ikke kan japansk, kommer man langt med lidt Google Translate.

Kaffe

For kaffeelskere anbefaler jeg særlig Mia Coffee Roasters. Men der findes også mange andre gode kaffebarer i Aomori.

Vejret i Aomori

Sol

 

Januar

Vejret: Koldt og snefuldt.
Husk: Varm jakke og støvler nødvendig. 

Februar

Vejret: Meget sne.
Husk: Sørg for at have varmt tøj på.

Marts

Vejret: Kold, men begyndende variation i temperatur. 
Husk: Lette lag anbefales.

April

Vejret: Temperaturen stiger.
Husk: Springjakke er passende. 

Maj

Vejret: Mildt vejr.
Husk: Lette tøj og en jakke anbefales.

Juni

Vejret: Regnfuld sæson. 
Husk: Paraply og vandtætte sko nødvendige.

Juli

Vejret: Varmt og fugtigt. 
Husk: Let tøj anbefales.

August

Vejret: Meget varmt.
Husk: Sommertøj klart.

September

Vejret: Begyndende køligere. 
Husk: Let jakke passende. .

Oktober

Vejret: Koldt vejr og efterårsfarver.
Husk: Lag anbefales. 

November

Vejret: Koldt. 
Husk: Varmt tøj nødvendig. Jeg blev selv overrasket over hvor meget koldere det var ift. resten af landet på dette tidspunkt.

December

Vejret: Meget koldt med sne.
Husk: Tykkere vinterjakke er nødvendig.

Simons eSim guide

Sæsonbestemte højdepunkter

Kirsebærtræ

 

Forår

Hirosaki Cherry Blossom Festival, hvor kirsebærtræer blomstrer. .

Sommer

Nebuta Festival med farverige parader i august. 

Efterår

Aomori’s æblefestival, hvor man kan smage lokale æbler. 

Vinter

Aomori Snow Festival, hvor sne- og iskunst værker vises.

 

Julelys

Oplev Aomori med børn

Rejs til Japan med børn

Her er anbefalinger til familievenlige aktiviteter: 

Aomori Gyro Museum

Dette interaktive museum er perfekt for børn, der kan lære om navigationssystemer og prøves at styre en robotbåd. .

Hirosaki Zoo

En lille, men charmerende dyrehave, hvor børn kan se en række dyr og nyde de grønne områder. Det er også et godt sted for en picnic.

Nebuta Warasse

Et kulturcenter, hvor børn kan lære om den berømte Nebuta Festival og prøve at lave deres egne lanternemodeller.

Akihabara game center

Fakta om Aomori

Japansk vifte
  • Indbyggertal: Ca. 300.000
  • Lufthavne: Aomori lufthavn (AOJ)
  • Valuta: Yen
  • Tidsforskel ift. Danmark: +7 timer
  • Turisme: 296.000 (oversøiske)
  • Flyvetid fra Danmark: 12,5 time (direkte flyvning fra CPH til Tokyo)
Aftenudsigt
Sakura Mobile Travel WiFi

Spørgsmål og svar om Aomori

Japansk flag

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Aomori?

Det afhænger af, hvad du gerne vil opleve. Sommeren (juli–august) er højsæson med det farverige Nebuta-festival, hvor enorme oplyste paradevogne bevæger sig gennem byen. Vinteren er ideel, hvis du vil opleve sneklædte landskaber, varme onsen og skiløb i nærliggende områder som Hakkōda-bjergene. Aomori er faktisk det område i hele verden hvor der falder allermest sne. Forår og efterår byder på smukke kirsebær- og efterårsfarver, især omkring Hirosaki-slottet.

Hvordan kommer man til Aomori?

Du kan tage Shinkansen (Hokkaido-linjen) fra Tokyo til Shin-Aomori Station på omkring 3 timer og derefter et lokalt tog eller bus til centrum. Der er også indenrigsfly fra Tokyo Haneda til Aomori Lufthavn, som tager cirka 1 time. Mange vælger at kombinere Aomori med en rundrejse i det nordlige Tohoku.

Hvad er Aomori mest kendt for?

Aomori er berømt for sine æbler, der anses for at være blandt Japans bedste. Byen er også kendt for sin Nebuta-festival, det ikoniske Aomori Museum of Art, samt den smukke natur i Hakkōda-bjergene og ved Towada-søen. Derudover er regionen kendt for sine varme kilder og friske skaldyr fra bugten.

Er der noget særligt mad, man bør prøve i Aomori?

Ja! Du bør smage Aomori-æbleprodukter som juice, cider og desserter, samt lokale retter som kaisendon (ris med friskfanget fisk og skaldyr) på Aomori Gyosai Center. Prøv også den varme nudelret miso curry milk ramen, som er en lokal specialitet, du sjældent finder andre steder i Japan.

Er Aomori et godt sted for vinteroplevelser?

Absolut. Området får enorme mængder sne om vinteren, hvilket gør det perfekt til skiløb, snesko-vandring og onsen. Hakkōda-bjergene er især populære – både for skiløb og for de berømte “snow monsters”, træer dækket helt af sne og is.

Kan man opleve onsen i Aomori?

Ja, der findes mange fantastiske onsen i området. En af de mest kendte er Sukayu Onsen, som har et af Japans største traditionelle træbade og et rustikt, autentisk miljø. Derudover ligger der hyggelige ryokaner med varme kilder i både bjergene og langs kysten.

Er Aomori velegnet til en familieferie?

Ja, Aomori er rolig, overskuelig og fyldt med familievenlige oplevelser. Børn vil elske Nebuta-museet, det store akvarium, og de mange naturoplevelser som togture gennem sneklædte landskaber og udflugter til søer og vandfald.

Hvor mange dage bør man sætte af til Aomori?

De fleste besøgende bruger 2–3 dage, hvilket giver tid til at udforske byen, tage på en udflugt til Hirosaki eller Towada-søen, og nyde lidt onsen-tid. Hvis du vil kombinere Aomori med andre steder i Tohoku, kan du med fordel planlægge 4–5 dage.

Simons Japan

Har du spørgsmål om Aomori? Stil dem her

Simons Japan på Instagram

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simons eSim guide

Var dette indhold brugbart?

Tusind tak for din feedback!