Sidste del af mini-serien om vores dagstur til Hakone, hvor vi boede på det smukke traditionelle ryokan KAI Hakone i de flotteste omgivelser og badet i underspillet japansk luksus. En oplevelse for alle sanserne, der rør en helt ind i sjælen og forbliver et hjertevarmt minde for evigt.
I dette indlæg vil jeg fortælle om de gastronomiske oplevelser ved at være på ryokan (traditionelt japansk hotel). Det er nemlig meget anderledes fra vestlige standarder og oplevelser, men samtidigt også det jeg havde glædet mig allermest til på denne fødselsdagsrejse.
Udsøgt kaiseki middag om aftenen
Da jeg bestilte denne overnatning på KAI Hakones egen hjemmeside, valgte jeg at tilkøbe en traditionel kaiseki-middag. Det hører ligesom til det, at være på ryokan. I forbindelse med indtjekning og instrukser på vores værelse, blev vi spurgt til hvornår vi ønskede at spise middag. Der var så vidt jeg husker kun to valgmuligheder, så det helt store valg blev det nu ikke. Det var også tidligere end vi havde forventet, men det er ligemeget.
Kaiseki 懐石 er en traditionel japansk middag bestående af rigtig mange forskellige små retter. Kokken lægger rigtig meget energi i hver enkelt lille del af hver ret, lige fra indkøb af råvarer, til forberedelsen og tilberedningen af retterne og ikke mindst anretningen. Og faktisk er anretningen noget af det bedste ved en kaiseki-middag. Det høje æstetiske niveau og elegancen er et sjældent syn, især for os danskere der for det meste spiser en stor kedelig tallerken et-eller-andet (altså herhjemme i Danmark). En kaiseki-middag bliver anrettet i en masse små omhyggeligt udvalgte skåle, tallerkener, opsatser og fade. Der er ikke tilfældigheder her – alt er nøje udvalgt.
Jeg husker ikke hvor mange retter vores kaiseki-middag bestod af, men det var rigtig mange. Til gengæld var de fleste retter små, så det var intet problem. Og japanerne tænker desuden rigtig meget i fordøjelse, når de tilbereder mad. Så får man eksempelvis noget friturestegt, er der som regel altid noget kål til, da det hjælper på fordøjelsen. Igen, ingen tilfældigheder.
Vores kaiseki-middag bestod blandt andet af grøntsagssuppe, sashimi, grøntsager, dashi-tamago (japansk omelet), vagtelæg, tofu, friturestegte retter, saucer, uni (søpindsvin), ris og en stor varm gryderet. Alle retterne var lavet med sæsonens lokale råvarer fra Hakone. På et af billederne nedenfor kan du se den fulde menu, både på japansk og engelsk. Det var virkeligt et festmåltid og omend vi ikke var lige vilde med alle retterne (uni/søpindsvin bliver aldrig min favorit), så var det lige netop sådan en oplevelse jeg havde drømt om i mange år.
Selve middagen blev indtaget iført yukata-dragter. Vi var lidt nervøse for om vi var de eneste der havde taget dem på op til restauranten, men alle andre gæster (som i øvrigt udelukkende var japanere) havde selv yukataer og kimonoer på. De fleste faktisk iført deres egne familiedragter med egne logoer/våbenskjold.
Til vores kaiseki-middag valgte vi at tilkøbe en flaske japansk hvidvin. Der var også vine fra mange andre lande, men vi havde aldrig prøvet japansk vin før og det var faktisk en af de bedste hvidvine vi har prøvet. Festmåltidet blev afsluttet med en udmærket dessert, som var ekstra pyntet op i anledningen af min fødselsdag. Vores tjener tog også et billede af os (med tilladelse), hvilket viste sig at tjene et andet formål (fortsæt med at læse). Det var altså en fantastisk oplevelse at prøve sådan en fuldstændigt autentisk japansk kaiseki-middag.
Traditionel japansk morgenmad
Det næste måltid var morgenmaden dagen efter. På KAI Hakone serverer de udelukkende japansk mad, hvilket de skriver meget tydeligt flere steder. Så vi var lidt spændte på hvad det ville indebære til morgenmaden, da vi på hotellet i Tokyo havde et meget bredt udvalg inkl. vestlige specialiteter. Vi fik vores yukata-dragter på og gik op i restauranten om morgenen. Denne gang blev vi ledt i den anden ende af restauranten, hvor vi blev vist ind i en bås med skydedør. Skydedøren blev lukket hver gang, så det føltes meget privat, omend vi kunne høre de øvrige gæster tale. Med mit niveau af japansk kunne jeg forstå at de alle talte om hvor meget de nød deres ophold og ikke mindst maden.
Forholdsvist kort efter vi havde sat os kom vores tjener ind med morgenmadsanretningen – og der var meget. Billederne taler for sig selv, men igen en slags kaiseki-middag bestående af mange forskellige retter. Hovedretten var grillet fisk, som på ægte japansk vis var hel. Dvs. hovedet og alt andet var der også. Dertil hørte en masse små retter, eksempelvis grøntsager, æg, grønt the og naturligvis miso-suppe. Og ja, fisken spiste vi med pinde. Det var faktisk meget praktisk, da det var let at få kødet ud med pindene. Det smagte desuden fantastisk. Igen, nogle enkelte ting var lidt udenfor vores egne smagspræferencer. Men vi fik oplevelsen med og blev mætte.
På bordet var der også en gave fra hotellet, som viste sig at være et læderindbundet fotografi af os, det fotografi som tjeneren aftenen før havde taget. Sikke en fantastisk gestus. Og dét at de har brugt materialer af god kvalitet til rammen viser også bare hvor dedikerede de er, i alt de gør. Jeg er meget taknemmelig, selvom billedet næppe vinder Nobels fredspris. Servicen og dedikationen fra start til slut er virkelig et pragteksempel på Japans gæstfrihed kaldet omotenashi おもてなし. Til det kan jeg kun sige honto ni arigato gozaimasu 本当にありがとうございます (Mange tak, jeg sætter stor pris på det).
Efter morgenmaden
Efter vi havde spist morgenmaden, udnyttede vi de sidste timer vi havde på hotellet og gik i onsen badet endnu engang. Det var ligeså fantastisk som første gang dagen før. Fantastisk måde at afslutte et fantastisk ophold på.
0 kommentarer