Moderne og smuk kunst af teamLab Borderless Tokyo

18/01/2019 | Rejser

Op til vores rejse til Japan fulgte jeg mange Japan og Tokyo relaterede hashtags på Instagram. En ting der blev ved med at dukke op i mit feed var kunstudstillingen teamLab Borderless i Tokyo. Det er noget af det mest instagram-worthy du kan finde og jeg måtte bare opleve det med mine egne øjne.

Selve kunstudstillingen
Er du til moderne kunst vil du elske denne kunstudstilling. Det er et stort museum med kunstneriske lysinstallationer som man går på opdagelse i. Der er ingen vejledning, ingen kort, ingen bestemt måde at udforske det på. Så hver gæst får sin egen unikke oplevelse. Udover at udstillingen er meget æstetisk smuk, så er den i sig selv også ret mindblowing og inspirerende. Jeg var meget fascineret over hvad de har fundet på af idéer og hvordan man kan arbejde med lys, mørke, niveauer, interaktion og samspillet mellem den fysiske verden og den digitale.
Flere af de ting man kunne se var interaktive. Dvs. at afhængigt af hvordan gæsterne var og agerede, tilpassede udstillingen sig. Så i modsætning til at se på klassisk kunst der er helt stillestående, så var dette en meget mere levende og legende oplevelse.
Jeg vil anbefale udstillingen til alle der er interesserede i moderne kunst eller som blot ønsker at tage nogle fede billeder til Instagram-profilen. Det er en oplevelse du ikke må misse!

teamLab Borderless Tokyo ligger i Yokohama-området. Det er helt ude ved havnen, men stadig nemt at komme til med tog. Mens du er i området kan du overveje at udforske Yokohama, der ofte er et overset område i Tokyo. Dog har den meget at byde på, ikke mindst gastronomisk.

Længere nede finder du nogle af de billeder jeg tog. Jeg gik ikke så meget op i at tage billeder, så i stedet synes jeg du skal se nogle af billederne man kan finde på Instagram.

https://www.instagram.com/p/BsXYnq5hPTl/
https://www.instagram.com/p/BsdcHE4gyfo/
https://www.instagram.com/p/BsdGF0cBRvK/
https://www.instagram.com/p/BsDcMBUFaPk/
https://www.instagram.com/p/BsYI31UnW6s/

Var dette indhold brugbart?

Tusind tak for din feedback!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simon i Tokyo, Japan

Konnichiwa!

Mit navn er Simon og er din nye inspirationskilde til dit næste Japan-eventyr.

Jeg er en almindelig fyr der altid har været fascineret af Japan. På denne blog deler jeg ud af mine bedste oplevelser, rejsetips, tanker og ikke mindst hvordan man får flettet japanske oplevelser ind i sit liv her i Danmark. Følg denne blog, hvis du ligesom jeg er vild med Japan og deres kultur.