Sætning med hiragana, katakana og kanji

Når jeg fortæller folk at jeg studerer japansk i min fritid, bliver folk tit imponerede, da de fleste godt ved at det er et svært sprog at lære for os i vesten. Faktisk er japansk kategoriseret i den sværeste kategori af sprog for os i vesten. Kommer man eksempelvis fra Kina, vil japansk være nemmere. Overrasket? Lad mig fortælle dig hvorfor..

I Japan bruger de 3 forskellige alfabeter; hiragana, katakana og kanji. Man bruger alle tre alfabeter på samme tid og til forskellige formål. Hiragana og katakana er forholdsvist simple – jeg lærte dem selv udenad på 3 dage. Kanji er kinesiske tegn og det er også derfor japansk kan være lettere at lære for de der taler og læser kinesisk, da tegnene og meningen med dem er de samme, kun med nogle enkelte undtagelser. Kanji er desuden væsentligt mere avancerede, forstået på den måde at der er langt flere (flere tusinde) og at de er opbygget af langt flere streger end hiragana og katakana.

Hiragana og katakana
Disse to alfabeters skrifttegn repræsenterer de lyde/stavelser der benyttes i japansk. Så det er altså ikke enkelte bogstaver ligesom vi kender det fra romanske sprog som dansk, engelsk og tysk. Hiragana og katakana repræsenterer de præcist samme lyde, men forskellen er hvornår man bruger hvilke tegn. Katakana bruges nemlig ved fremmedord såsom ord der er lånt fra engelsk (10% af japanske ord er lånt fra engelsk, eksempelvis biiru ビール der betyder beer/øl), til navne såsom Simon サイモン, for videnskabelige ord, for lydord og også navne for planter, dyr, mineraler og nogle gange virksomheder. Katakana er rent visuelt mere kantede i skrivemåden, hvorimod hiragana er mere afrundede. Nogle få katakana tegn ligner deres hiragana modpart, men langt fra alle.

Hiragana
Katakana
Kanji (der findes flere tusinde)
Share: