Mærkelige japanske love

9 virkelig mærkelige love i Japan

De fleste er bekendt med at Japan har både kultur og traditioner der på sin vis kan være anderledes og sågar mærkelig. Men vidste du også at der er en række mærkelige ting der er ulovlige i Japan?

Ulovligt at springe køen over

Ja, det er rigtigt. I Japan er det ulovligt at springe køen over. Mig bekendt håndhæves denne lov næppe så stringent, men Japan har en fantastisk køkultur, faktisk den bedste jeg nogensinde har oplevet (læs evt. mit indlæg om Hakone Shrine), så springer du køen over må du forvente at det bliver påtalt eller at du bliver set mærkeligt på.

Ulovligt at koge fugu i mere end 80 sekunder

Fugu er den famøse giftige fisk der er en delikatesse i Japan. Tilberedes den forkert kan du dø af at spise den. I Japan er der en lov der foreskriver at det er ulovligt at koge fugu i mere end 80 sekunder. Jeg formoder at tilberedningstiden har indflydelse på gift-risikoen.

Den seksuelle lavalder er 13 år

Ja, du læste desværre rigtigt. I Japan er den seksuelle lavalder kun 13 år. Nogle regioner har dog lokale love der overruler dette.

Det er ulovligt at cykle på fortovet, medmindre man er under 13 år, over 70 år eller er handicappet

En utroligt specifik lov som jeg er ret nysgerrig på hvordan kom til verden. Hvem har taget den kamp og fået vedtaget den? Var behovet så stort?

Det er lovpligtigt at få målt sin mave når man er oppe i alderen

Japan har en kultur i at måle og veje folk løbende. I manges ansættelsesforhold hos virksomheder er det ligeledes påkrævet at løbende blive målt og vejet, for at sikre at man holder sig sund (noget som virksomheden betaler). Det virker ret invasivt, men intentionen er jo egentligt god nok. Dog er det også lovpligtigt at få målt sin mave når man er oppe i alderen, så selv hvis man ikke arbejder et sted hvor det er obligatorisk i forvejen, kommer man ikke udenom det.

Det er ulovligt at få sin bil til at sprøjte vand fra vandpytter op på andre

Dette giver en bøde på op til 7000 Yen (430 kr.). Det er faktisk en af de love jeg godt kan forstå er blevet indført, for det påtvinger folk at vise ekstra hensyn, hvilket vi alle nok gerne vil have der gøres til os hvis det er os selv der går på fortorvet.

Det er ulovligt at indsætte is i folks postkasser

Dette forbud synes jeg også er meget interessant. Hvem har sørget for at den lov blev vedtaget og er det virkelig et problem der har været meget i Japan? Jeg er nødt til at vide det!

Overtrædelse af denne lov giver op til 5 års fængsel eller en bøde på op til 500.000 Yen (30.800 kr.). Så som du kan fornemme tager japanerne dette meget alvorligt. Der er desuden tale om dessert-is, ikke is-terninger.

Det er ulovligt at vise sit lår eller baller ved en fejl

Pas på Marilyn Monroe! Denne utilgivelige forseelse giver op til 29 dages fængsel. Ingen har lyst til at se dine lår…. medmindre det er med vilje, naturligvis.

Share: