Ramen

Hvad er ramen?

Ramen er en japansk nudelsuppe, der kombinerer en rig bouillon med hvedenudler og et udvalg af toppings som skiver af svinekød, forårsløg, nori og kogte æg. Ramen findes i mange varianter og afspejler ofte de regionale smagspræferencer i Japan.

Historie

Oprindeligt fra Kina, blev ramen introduceret i Japan i det tidlige 20. århundrede. Retten blev hurtigt populær og udviklede sig til at blive en fast bestanddel af japansk madkultur, især efter Anden Verdenskrig.

Typer af ramen

De fire hovedtyper af ramen er:

  • Shoyu ramen (soja): klar og brun bouillon baseret på sojasovs.
  • Miso ramen: rig og smagfuld bouillon lavet af fermenteret sojabønnepasta.
  • Shio ramen (saltbaseret): let og klar bouillon med en salt smag.
  • Tonkotsu: tyk, hvid bouillon lavet af kogte svineben.

Regionale forskelle

Japan har mange regionale variationer af ramen, der hver især reflekterer lokale ingredienser og traditioner:

  • Sapporo (Hokkaido): berømt for sin miso-ramen, ofte toppet med smør og majs.
  • Tokyo: kendt for shoyu-ramen med en klar, brun bouillon og tykke, bølgede nudler.
  • Fukuoka (Hakata): hjemsted for tonkotsu-ramen med en rig, mælkehvid bouillon lavet af svineben.
  • Kitakata: kendetegnet ved en shoyu-baseret bouillon med tykke, flade nudler.
  • Aomori: i Aomori i det nordlige Japan, finder du deres lokale specialitet som er miso curry milk ramen. En utroligt delikat udgave af ramen, der passer perfekt til det koldere klima.

Ingredienser og fyld

En typisk ramenret består af:

  • Nudler: hvedebaserede og let elastiske.
  • Bouillon: kan være baseret på kød, fisk eller grøntsager.
  • Toppings: skiver af svinekød (chashu), forårsløg, kogte æg, nori (tang), bambusskud og narutomaki (fiskekage).

Ramen fås dog i et utal af varianter, herunder også vegetariske.

Tilberedning

Bouillonen simrer i timevis for at udvikle dybde i smagen. Nudlerne koges separat og tilsættes bouillonen lige før servering. Toppings arrangeres smukt ovenpå for at skabe en visuelt tiltalende og lækker skål.

Servering og tilbehør

Ramen serveres ofte med:

  • Gyoza: små japanske dumplings.
  • Kimchi: koreansk fermenteret kål.
  • Forskellige pickles: til at tilføje ekstra smag og tekstur.

Betydning i japansk kultur

Ramen er mere end blot en ret; det er en kulturel oplevelse, der findes i alt fra små gadeboder til high-end restauranter. Det er en komfortmad, der kan nydes af alle, når som helst på dagen.

Ramen repræsenterer japansk innovation og tilpasning af udenlandske påvirkninger, og hver skål fortæller en historie om regionen og kokkens håndværk. Prøv ramen for en autentisk smag af Japan.

Ramen i Danmark

I Danmark findes der faktisk mange rigtig gode ramen-restauranter, herunder også nogle som giver en autentisk oplevelse i form af smag og atmosfære. Eksempelvis Ramen to Biiru og Slurp Ramen Joint.

Ippudo ramen

Super lækker tonkotsu-ramen og gyoza hos Ippudo Ramen i Tokyo.

Miso curry milk ramen i Aomori

Miso curry milk ramen, en lokal specialitet i Aomori.

Billig og lækker ramen i Sendai

Lækker og billig ramen i Sendai. Jeg gav 40 kr. for denne omgang (inklusiv ris og vand).

shoyu ramen og gyoza

Shoyu-ramen hos Ramen to Biiru på Vesterbro. Et af mine “go to” steder når jeg trænger til god ramen i København.

Var dette indhold brugbart?

Tusind tak for din feedback!
Sakura Mobile Travel Sim

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simons Japan

Konnichiwa!

Mit navn er Simon og er din nye inspirationskilde til dit næste Japan-eventyr.

Jeg er en almindelig fyr der altid har været fascineret af Japan. På denne blog deler jeg ud af mine bedste oplevelser, rejsetips, tanker og ikke mindst hvordan man får flettet japanske oplevelser ind i sit liv her i Danmark. Følg denne blog, hvis du ligesom jeg er vild med Japan og deres kultur.

Sakura Mobile Travel WiFi