Japanske begivenheder og events i Danmark

Selvom man befinder sig i Danmark er der gode muligheder for, at opleve japansk kultur og gastronomi. Mange af disse events foregår i forårsmånederne, hvilket er det jeg ser på i dag.

Sakura festival 2019

Sakura festival, også kaldet Copenhagen Sakura Festival, foregår på Langelinie Park i København. Festivallen er til for at fejre japansk kultur i forbindelse med kirsebærtræerne springer ud og blomstrer så flot lyserødt. I år foregår Sakura festival d. 27.-28. april 2019. Der er fri adgang og åbent fra 11-16.

Til Sakura Festival kan du opleve en masse forskellig japansk kultur såsom musik, optrædender, kendo sværdkamp, kampsport, trommeshow, kunst, forskellige boder der sælger ting, poetri, the-ceremoni, origami-undervisning, ikebana (blomster-anretning) og meget mere.
Herudover er der rigtig mange forskellige madboder, med alskens japanske delikatesser, fast food og lækkerier.

Jeg har været til Sakura Festival én gang før og planlægger helt klart at tage til det i år.

Se programmet her

Kirsebærtræernes blomstring på Bispebjerg Kirkegård

En af Danmarks helt store Instagram-værdig begivenheder er når kirsebærtræerne blomstrer på Bispebjerg Kirkegård. Der kommer faktisk mere end 150.000 mennesker i løbet af 3-4 uger, som er den tid hvor træerne blomstrer. Det skulle være et smukt syn, men det er vigtigt at huske at vise hensyn til kirkegården uanset hvor festligt det føles. Der er ingen officiel dato for dette, da kirsebærtræernes blomstring afhænger af klimaet, men jeg tror det sker her i den kommende weekend 6.-7. april 2019. Dog plejer det normalt at ske i slutningen af april. Hvis du ved noget, så skriv i kommentarfeltet nedenfor.

Læs mere her

Copenhagen Saké Festival 2019

En anden årlig japansk begivenhed er Copenhagen Saké Festival der i år for femte gang slår dørene op for en begivenhed med japansk saké (risvin) som omdrejningspunkt. Festivalen afholdes i Japan Centeret i Valby og her vil der blive præsenteret alle hvad hjertet kan begære indenfor saké, umeshu (blommevin), øl, whiskey og cocktails. Det hele kommer direkte fra Japan.
Udover alkohol er der arrangeret madboder, hvor Kuma og Ramen to Biiru serverer japanske streetfood.

I år er festivalen opdelt i to tidszoner som man kan købe billet til, henholdsvis 12:00-15:00 og 15:30-18:30.

Se programmet her