Aomori Nebuta Festival

Japan er et land der afholder mange festivaller. Sæsoner, temaer, traditioner – det hele bliver fejret med en festival eller højtid. Det vides ikke hvor mange festivaler der helt præcist eksisterer i Japan, men det siges at det nok ligger på omkring 200.000-300.000, da der findes omtrent 190.000 templer i Japan og mange af dem holder mindst én festival årligt. Hvis du planlægger at selv rejse til Japan en dag, er det oplagt at tjekke op på om der afholdes en festival i den periode du er der. Der er gode oplevelser i vente.

Sapporo sne-festival

Sapporo sne festival afholdes årligt i Sapporo henover syv dage i februar. Festivallen fejrer sne og der gøres blandt andet ved hjælp af utroligt smukke og imponerende sne-skulpturer som laves specifikt til festivalen. Sapporo ligger i Hokkaido, som er den nordligste del af Japan og som har rigtig meget sne om vinteren, så det er det perfekte sted for en sådan festival.

Udover sne-skulpturerne er der en masse madboder, blandt andet med mange af Hokkaidos specialiteter, som på mange måder adskiller sig fra resten af Japan. Der er altså rigeligt at opleve og gå på opdagelse i.

I 2021 er festivalen planlagt til at blive holdt 4.-11. februar.

Aomori nebuta festival

Aomori Nebuta Matsuri er en sommerfestival som finder sted i Aomori-området. På denne festival kan du opleve enorme farverige og lysende lanterne. Men ikke lanterne som du kender dem. I stedet er disse lanterne specialdesignede til at fortælle en historie, lidt som et maleri. Motiverne er ofte krigere, og trods at det hele står stille kan man virkelig mærke bevægelserne i fortællingen. Der er dog også lanterner som ikke fokuserer på krigere.

Kyoto Gion festival

Kyoto Gion festivalen afholdes årligt i Kyoto og er nok en af de mest berømte festivaler i Japan. Festivalen afholdes i juli måned og stammer faktisk helt tilbage fra år 869, hvor Japan var ramt af en epidemi. Festivalens formål er faktisk religiøst og et tiltag for at berolige guderne for at undgå flere kriser.
På festivalen vil du blandt andet kunne opleve store og flotte dekorerede vogne der kører som en parade gennem byen. Herudover er der et overflod af madboder, så der er også mulighed for gastronomiske oplevelser.

Trods navnet Gion, som er et kendt område i Kyoto, afholdes festivalen ikke i Gion, men i stedet på den anden side af Kamo floden.

Awa Danse festival

Awa Odori festival afholdes i august i Tokushima på Shikoku-øen. Det er den største dansefestival i Japan. Grupper af dansere og musikere optræder gennem gaderne til traditionel lut-musik i specielle kostumer. Det er altså en form for parade gennem gaderne. Awa er det gamle navn for Tokushima-området og Odori betyder dans, deraf navnet.

Festivalen opstod som en udvikling af en tidligere festival der var en buddhistisk festival for de døde, hvor afdøde familiemedlemmer og ånder besøgte de levende i et par dage. Lidt som i Mexico, hvor de har en tilsvarende festival. Awa Odori festivalen har udviklet sig flere gange igennem historien. Festivalen stammer tilbage fra 1500-tallet og opstod som en måde at fejre åbningen af Tokushima-slottet. Denne festlige tid blev så videreført lige siden. Festivalen findes faktisk også i Koenji i Tokyo i sin egen udgave.

Sendai Tanabata festival

Denne festival er ligeledes en gammel tradition. Festivalen sætter fokus på flotte dekorationer lavet af papir og bambus. Tanabata festivallen afholdes i august. Den centrale del af byen Sendai og de omliggende områder dekoreres med de flotte og farverige udsmykninger, som kun kan være en fryd for øjet. Besøg denne festival og udvid din horisont for hvad der kan lade sig gøre når det kommer til at være kreativ med materialerne papir og bambus.

Share: